Kan WeWork finde på at bede medlemmerne om personlige eller økonomiske oplysninger over telefon via e-mail?

For at forhindre, at vores medlemmer bliver ofre for phishing-tyveri, og at fortrolige oplysninger lækkes, må WeWorks personale ikke bede medlemmer om at udlevere personlige oplysninger eller finansielle oplysninger via telefon eller e-mail. Phishing er en form for angreb via social manipulation, hvor gerningsmanden forsøger at få adgang til følsomme oplysninger ved at udgive sig for at være en troværdig enhed via e-mail eller telefonopkald.

For at forhindre, at vores medlemmer udsættes for disse svindelnumre, har vi udarbejdet en liste med metoder til at identificere en falsk e-mail eller et falsk opkald:

  • En phishingmail indeholder ofte grammatiske fejl, stavefejl eller tegnsætningsfejl. WeWorks meddelelser kontrolleres nøje, før de sendes til vores medlemmer. Derfor er det højst usandsynligt, at der er grammatiske fejl, stavefejl eller tegnsætningsfejl i en autoriseret e-mail fra WeWork.
  • En phishingmail eller et -telefonopkald drejer sig ofte om et presserende behov for udlevering af personlige eller finansielle oplysninger. WeWork vil ALDRIG bede medlemmer om at udlevere deres CPR-nummer, adgangskoder eller kreditkortoplysninger via e-mail eller over telefonen.
  • En phishingmail indeholder muligvis en besked til medlemmer om at klikke på et link i e-mailen. For en sikkerhed skyld bør WeWork-medlemmer altid holde musemarkøren over maskerede links for at få vist den faktiske webadresse, før de klikker på linket.

Hvis du har mistanke om, at du har modtaget en phishingmail eller et fupopkald, skal du indsende en supportanmodning.